Rene Nielsen

Rene Nielsen

Rene Nielsen

René Nielsen er i dag utroligt populær som foredragsholder og arrangør af diverse workshops og kurser med temaer som forandring, ledelse, trivsel og mentalt overskud.

Oplæggene tager som oftest udgangspunkt i ulykken for over 25 år siden, hvor han mistede begge ben. Renés verden blev med et radikalt ændret, og den livsglade bankrådgiver og håndboldspiller skulle starte helt forfra fra den ene dag til den anden.

Hans uovertrufne evne til at se lyst på tingene, tage sagen i egen hånd og finde styrke i de ting, der giver livet mening, har gjort, at René (med sine egne ord) i dag er en halv mand, men et helt menneske.

På Renés CV står der i dag blandt andet verdensmester, OL guldvinder, Master i Idræt og Velfærd, mentaltræner, foredragsholder og forfatter.

I dag arbejder han primært med forandring, ledelse af virksomheder og organisationer i en forandringsproces. Desuden hjælper han virksomheder, institutioner m.fl., så de får de rigtige værktøjer, hvormed de kan håndtere de udfordringer, som forandringer bringer med sig på godt og ondt.

Som mentaltræner hos FC Vestsjælland har René været en central brik i den udvikling klubben har gennemgået fra divisionsklub til i dag at være blandt de 12 superligahold, som udgør dansk foldbold flagskib. Et arbejde, der har givet genlyd både nationalt og i udlandet, hvor René er i dialog med store europæiske klubber.

Da René arbejder med både danske og udenlandske virksomheder, så kan oplæggene afholdes på såvel dansk som engelsk.

Referencer fra tidligere oplæg bærer altid præg af Renés evne til at formidle sagligt og professionelt med et smil på læben og stort humoristisk engagement.


René underviser i arbejdsglæde, forandring, high performance, ledelse, motivation, samarbejde og trivsel.


Workshops – fra immunitet med forandring, til commitment og udvikling.